Dæk kyllingen med vand og kog op. Lad det koge i 5-10 min.
Skyl benene og gryden. Denne proces fjerner urenhederne og giver en klar suppe.
Kog benene op igen med 3 liter vand. Brun løg, ingefær, stjerneanis, muskatnød og kanelstang på en pande uden olie, inden det puttes i suppen. Dette intensiverer smagen på krydderierne. Simr i 1 time under låg. Fjern urenheder og skum fra overfladen løbende med en ske. Imens laves fyldet.
Forbered fyldet:
Dæk risnudlerne med kogende vand i 10 min. Hæld vandet fra og skyl med koldt vand.
Hak forårsløg og skær det halve løg i skiver og bland med hakket koriander.
Blancher bønnespirerne.
Når suppen har kogt i en time:
Fjern løg og krydderier fra suppen og kasser det. Tag kyllingen op og lad det køle lidt ned på et skærebræt, inden det pilles og rives i mindre stykker. Kasser skroget og benene. Tilsæt 1L vand til suppen og lad det koge op.
Tilsæt fiskesauce, sukker og smag til med salt.
Servering:
Anret nudler, kylling og suppe i skåle.
Top med løg, forårsløg og koriander.
Server med urter, lime og saucer til selvbetjening.
Sådan Spises Phở:
Ved bordet tilføjer man topping og smager til med saucer:
Pres lime i suppen.
Riv bladene af urterne og kom dem i den varme suppe.
Som ægte sydvietnameser tilføjer du en spiseskefuld hoisinsauce for en dejlig umamismag.
For ekstra dybde i smagen kan man dyppe kødet i små skåle med hoisinsauce og sriracha.