Rør alle ingredienserne til dejblandingen sammen i en mellemstor skål. Brug et piskeris og sørg for, at dejen er fri for klumper. Hvis dejen bliver for tyk, så tilføj et par spiseskefulde vand, da det kan variere efter melmærke. Dejen skal have konsistens som en pandekagedej.
Hæld olien over i en mellemstor gryde eller en stegepande. Hæld så meget i, at olien er ca. 1 cm høj. Tænd blusset på mellemhøj varme. Imens skæres auberginen i skiver á ca. 1 cm tykkelse. Olien er klar, når man kan stikke en tandstik eller en spisepind i, og det bobler om pinden.
Vend nu en skive aubergine i dejen og læg det forsigtigt i frituregryden. Vend skiven når den har fået en flot gylden farve. Fortsæt med resten af skiverne og steg gerne flere på ad gangen. Hæld mere olie i løbende, hvis det er nødvendigt. Retten smager bedst, når den serveres med det samme.Server med friskdampede jasminris og soyasauce med lidt af Mors Citrongræs Chilisauce eller som et Family Style måltid.