Go Back
Samlet tid 1 time
Antal 2

Ingredienser
  

  • 2 andebryst

Marinade:

  • 2 spsk østersauce
  • 1 spsk mørk soyasauce
  • 1 tsk sesamolie
  • 1 tsk 5. krydderi

Sauce:

  • 1 spsk lys soyasauce, fx Maggi
  • 1 spsk eddike
  • 4 spsk hoisinsauce
  • 1/2 spsk sukker
  • 1 spsk friskrevet ingefær

Andet:

  • 1 pakke Peking Duck Wrapper
  • 1 agurk
  • 2 stængler forårsløg, den hvide del
Udskriv

Sådan gør du
 

  • Lav marinaden til anden. Bland østersauce, soyasauce, sesamolie og 5. krydderi i en skål.
  • Rids andebrysternes skind forsigtigt i et diamantmønster. Dette hjælper med at frigive fedtet og gøre huden sprød. Pensl blandingen på begge sider af andebrysterne.
  • Lad andebrysterne marinere i mindst 30 minutter i køleskabet.
  • Alternativ 1: Stegning af andebrysterne i ovn:
    Forvarm ovnen til 200 grader.
    Læg andebrysterne på en kold stegepande med skindsiden nedad og steg på mellemvarme, indtil skindet er blevet sprødt. Dette tager omkring 7-10 minutter. Steg dem i ca. 3 min på kødsiden. Læg andebrysterne i et ovnfast fad og steg dem i ovnen i ca. 10-15 min eller til det er færdigt.
    Obs: Det kan se brændt ud, men det er blot den mærke soyasauce, som giver den mørke farve. Lad andebrysterne hvile i et par minutter og skær det derefter i tynde skiver.
  • Alternativ 2: Tilberedning i airfryer:
    Placer andebrysterne i airfryerens kurv med skindsiden opad og steg i ca. 20 minutter på 185 grader. Test om kødet er færdigt ved at skære en skive af. Giv andebrysterne 5-10 min. mere i airfryeren, hvis kødet stadig er rødt.
    Obs: Det kan se brændt ud, men det er blot den mærke soyasauce, som giver den mørke farve. Lad andebrystet hvile i et par minutter og skær det derefter i tynde skiver.
  • Tilbered pandekagerne efter anvisningen på pakken. Lad dem køle ned, inden de pilles fra hinanden.
  • Bland soyasauce, eddike, hoisinsauce, sukker og friskrevet ingefær i en skål. Juster smagen efter behov.
  • Fjern ender på agurken, og flæk den på langs. Fjern indmaden med en teske og del agurken i 3. Snit agurken i tynde agurkestave.
    Skær forårsløget i samme længde som agurkestavene og snit dem i tynde, aflange strimler.
  • Anret andeskiver, agurkestave og forårsløg på hver sin tallerken på bordet. Hav skålen med sauce klar.
    Tag en pandekage og smør lidt sauce på. Placer et par skiver af and, lidt agurk og forårsløg. Rul den til en lille wrap. Man kan også dyppe rullen i saucen, hvis man ønsker.