Go Back
Tilb. tid 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 dl jasminris
  • 5 dl vand
Udskriv

Sådan gør du
 

  • Hæld risene i en gryde, og tilsæt koldt vand, så det dækker. Massér risene med hænderne. Dræn skyllevandet fra risene, og gentag processen 3-4 gange, til vandet bliver næsten klart. Det fjerner overskydende stivelse og urenheder fra risene.
  • Hæld de 5 dl vand i gryden, og sæt den på højeste blus på kogepladen uden låg. Lad vandet boble i overfladen i ca. 2 minutter, og rør derefter i risene, så de ikke brænder på. Skru ned for varmen, og lad risene simre under låg i 15 minutter.
  • Tag gryden af varmen, og lad risene hvile under låget i 5 minutter. Rør rundt i risene med spisepinde eller en grydeske før servering, så de bliver luftige.

Noter

TIP!
  • Hvis du tør, så gør som en rigtig vietnameser. Den eneste måleenhed man egentlig har brug for, er det yderste led af sin pegefinger. Så meget vand må der ligge oven på risene, uanset hvilken mængde ris, du koger.
  • Risene skal ikke saltes, da de bliver serveret til retter med masser af smag. Jasminris varierer fra mærke til mærke, så lær dine ris at kende, og justér mængden af vand efter behov. Er du den lykkelige ejer af en riskoger, tilføjer du blot ris og vand efter samme mål, tænder riskogeren, og lader den tage sig af resten.