Go Back
Tilb. tid 1 time
Antal 4

Ingredienser
  

Omelet

  • 3 æg
  • 1 tsk soyasauce

Stegte ris

  • 500 g kolde kogte jasminris
  • 2 æg
  • 2 tsk gurkemeje
  • 1 tsk karry
  • 1/2 dl neutral olie
  • 2 fed hvidløg, knuste og med skal på
  • 1 håndfuld purløg, hakkede

Fyld

  • Olie til stegning
  • 1 gulerod, skåret i små tern
  • 150 g frosne ærter
  • 1 kvart spidskål, hakket i meget tynde strimler
  • 400 g hakket oksekød
  • 5 spsk soysauce
  • 1 spsk sesamolie
  • 2 spsk østersauce
  • 1 tsk sukker
  • Salt
  • Peber

Pynt

  • 1 håndfuld koriander
  • Evt. hakket chilli eller en god chilisauce
Udskriv

Sådan gør du
 

Omelet

  • Slå æg og soyasauce sammen i en skål.
  • Varm en stor pande op med lidt olie og steg nu æggene til en omelet på mellemhøj varme.
  • Læg omeletten over på at skærebræt til afkøling.

Risblanding

  • Rør ris, æg, gurkemeje og karry i en stor skål. Brug hænderne til at massere risblandingen fri for klumper.
  • Varm en stor pande op med 1/2 dl olie på høj varme. Tilsæt hvidløgene og svits dem brune. Kasser hvidløgene.
  • Tilsæt risblandingen og rør konstant i ca. 5 min, mens risene popper sig sprøde. Tip: brug et par spisepinde til at røre rundt i cirkler.
  • Tilsæt purløgene i blandingen og stil panden til side.

Nu samles wokken

  • Skær den afkølede omelet over i 2 halve og læg dem dobbelt. Skær nu stykkerne i strimler af ca. 1 cm bredde.
  • Varm en stor gryde eller wokpande op med lidt olie på høj varme.
  • Lynsteg oksekødet til det er gennemstegt og tilføj gulerødder, frosne ærter og spidskål. Steg videre i ca. 3 min.
  • Tilsæt nu de stegte ris og omeletstrimlerne i gryden.
  • Tilsæt soyasauce, sesamolie, østersauce og sukker. Smag til med salt og peber.
  • Pynt med koriander og server evt. med agurkeskiver og chilisovs.