Varm en generøs mængde olie op på mellemhøj varme i en non-stick stegepande. Steg tofustykkerne gyldne op alle sider. Brug spisepinde til at vende med, hvis du kan. Læg derefter tofustykkerne til at dryppe af på noget køkkenrullepapir.
Skær enderne af kejserhattene, og skær dem i skiver. Del forårsløget i 5 cm lange stykker.
Varm 2 spsk. olie og 2 spsk. sukker op i en gryde uden at røre rundt. Lad sukkeret karamellisere til en rødbrun farve, og pas på, at det ikke brænder på. Tag gryden af blusset.
Tilsæt kejserhattene og steg dem kort. Tilsæt tofuen, og rør godt rundt, så alt bliver dækket af karamellen. Sæt gryden tilbage på blusset, og steg det i 1 minut.
Pil og knus hvidløgene, og tilføj dem i gryden sammen med vegansk fiskesauce, peber, vand og 1 spsk. sukker. Tilføj chili, hvis du ønsker. Lad det simre ved lav varme i 10 minutter.
Kasser hvidløgene og smag til med salt. Tilsæt forårsløgene og rør det i, lige inden servering.
Servér med ris og evt. agurkeskiver eller som del af en større family style-sammensætning.