Hak spidskål, svampe, forårsløg, hvidløg og ingefær fint – gerne i en foodprocessor, hvis du vil spare tid.
Pres så meget overskydende væske ud af grøntsagerne som muligt med hænderne eller et rent viskestykke. Det er vigtigt, så fyldet ikke bliver for vådt, og dine dumplings er nemme at folde.
Bland grøntsagerne med soyasauce, sesamolie, sukker, kartoffelmel eller majsstivelse samt lidt salt og peber. Rør det hele godt sammen, og så er fyldet klar til at komme i dine gyoza-dejplader.
Fold dumplings
Klargør en foldestation med de optøede gyoza-dejplader, en lille skål vand og et viskestykke til at dække de færdige dumplings, så de ikke tørrer ud.
Læg en gyoza-dejplade i håndfladen, og kom cirka 1 teskefuld fyld i midten. Fugt kanten med lidt vand, fold dejen over fyldet, og klem kanterne godt sammen. Vil du have det klassiske gyoza-look, kan du lave små folder langs den ene side. (Se video forneden)
Sørg for, at alle kanter er helt lukkede, og undgå at overfylde dumplings, så fyldet ikke presser sig ud under tilberedningen.
Steg og damp dumplings
Varm lidt neutral olie på en stor pande ved middelhøj varme. Placer dumplings med den flade side nedad, og steg dem i 2-3 minutter, til bunden er gylden og sprød.
Hæld forsigtigt cirka 1 dl vand på panden, og læg straks låg på. Pas på dampen, når vandet rammer den varme pande. Lad dumplings dampe i 6-8 minutter, til dejen er gennemtilberedt.
Fjern låget, og lad resten af vandet fordampe. Steg dumplings et par minutter mere, så bunden igen bliver dejligt sprød.
Lav peanutdippen
Rør peanutbutter, soyasauce, limesaft, sukker eller honning og sriracha sammen i en lille skål. Tilsæt det varme vand lidt ad gangen, indtil du får en cremet dip med den konsistens, du foretrækker.
Drys med sesamfrø, og servér dippen sammen med de varme, sprøde veggie dumplings.
Spis dem som en lille hapser, server dem som forret, eller lav et helt måltid med ris eller nudler.
Video
Noter
Tip: Lav gerne en stor portion, og frys de ufærdige dumplings ned i ét lag. Når de er frosne, kan du samle dem i en frysepose. De kan tilberedes direkte fra frost, men skal have lidt ekstra dampetid.