Min mors nudelsupper er altid vores go to comfort foods herhjemme.
Alle vietnamesere kender til retten Bún Riêu. Og den bedste Bún Riêu fåes ikke på en restaurant i Vietnam. Den fåes i mors køkken! Ligesom alle andre nudelsupper, så vover jeg at påstå, at de smager bedst, når man befinder sig i kolde Danmark.
Altså, det kan da også noget at sidde i 36 graders varme på plastikstole i Saigon. Sveden der drypper ned ad mit ansigt, mens jeg spiser en varm nudelsuppe med ekstra chili. Varme på varme. Det kan faktisk noget. Lidt ligesom når danskere vinterbader. Kulde på kulde. Jeg forstår det ikke, men jeg forholder mig åben og nysgerrig.
Hvilken genial kombination at spise en lækker og varm nudelsuppe i det kolde danske. Jeg er i hvert fald fan.
Bún betyder risnudler. Riêu er skummet fra bølgerne på et hav. Suppen består nemlig af hakket krabbekød, og når det tilberedes, ligger det og flyder i toppen af vandet. Vietnamesere elsker poetiske ordspil.
Bún Riêu adskiller sig på mange måder fra den traditionelle Pho-suppe. Ligesom alle vietnamesiske retter, er den spækket med masser af grønt. Friske urter, sprøde bønnespirer, tomater og de tynde risnudler giver en meget let og frisk ret, som på ingen måde ligger tungt i maven. Tværtimod, bliver smagsløgene stillet mæt på smag i stedet for mængde. Dertil giver krabbekødet en fed umami smag, som balancerer den ellers lidt "light" ret. Vietnamesere elsker at lege med kontraster og balance.
I min mors nudelsuppe har vi altid fået tofu til. Det giver et saftigt bid, som jeg godt kan lide, når det nu ikke er kød som primært bærer retten. Stegebenene er dog stadig en vigtig medspiller. Benene tilføjer en naturlig sødme og dybde til suppen. Min mand elsker at spise det møre kød direkte fra benene eller dyppet i lidt soyasauce. Det er ægte vietnamese style - prøv det!
Jeg handler i Far East Trading eller i KFT Trading i Aarhus. Se min guide til hvor du kan købe asiatiske dagligvarer i Danmark.
I Vietnam hænger mad og kultur sammen. Mad er omdrejningspunktet for familien, arbejdslivet og sociale sammenkomster. Vi er en nation af foodies. Lige så engagerede som danskere kan tale om jul eller fodbold, lige så passionerede kan vietnamesere tale om mad.
Når jeg spørger mine onkler i Vietnam, hvor jeg kan købe de bedste mangoer, udvikler det sig hurtigt til en hed debat. De er aldrig enige, og det kommer desuden an på, om jeg vil have de sødeste og saftigste mangoer eller dem, hvor der er mest frugtkød. For slet ikke at tale om prisen, som er den afgørende faktor.
Mine forældre vejer og måler ikke af, og når jeg spørger min far om, hvor meget fiskesauce, der skal i en ret, svarer han: “Til det smager godt”. Og så er der ikke meget at arbejde med. Den dag mine forældre ikke længere er her, vil jeg gerne servere de samme måltider for mine børn og bevare alle vores fantastiske familieretter. Derfor begyndte jeg at være med i køkkenet og skrive retterne ned. Deres opskrifter skal bevares og deles. Alt andet ville være en skam.