Et simpelt spørgsmål, som aldrig har et simpelt svar.
Jeg hedder Nina, er 29 år og oprindeligt fra Randers, men hvis folk spørger, så svarer jeg “Vietnam!”. Ej, jokes, jeg elsker Randers – men nu bor jeg i Aarhus.
Jeg elsker vietnamesisk mad. Hjemme hos os hedder det i øvrigt bare mad. Mine forældre insisterede på at lære mig at koge ris, da jeg var 5 år. I dag kan jeg koge ris med lukkede øjne. Så deres prioriteringer i forhold til børneopdragelse har så at sige båret frugt.
Nu har jeg nemlig gjort det til min mission at dokumentere og bevare alle vores mega lækre familieopskrifter. Men det tager tid, for vi er sådan nogle, der ikke vejer og måler af – om det så gjaldt vores liv. Der mangler nemlig autentiske opskrifter på vietnamesisk mad derude. Det kan jeg mærke. Derfor vil jeg gerne gå forrest.
Først og fremmest fortjener vietnamesisk mad at blive repræsenteret som andet end “asiatisk mad”. Det er en hel kategori for sig selv. Jeg kender faktisk ikke til andre lande, hvor der er så stort diversitet i maden. Men okay, jeg er naturligvis biased!
Vores madkultur byder på så meget mere end phở og friske forårsruller. Det er faktisk sådan, at klimaet og afgrøderne i Vietnam varierer fra region til region, og derfor laver hver region deres egen fortolkning af retterne.
Mine forældre er bådflygtninge fra Saigon (det, der nu kaldes Ho Chi Minh City). Derfor er mine opskrifter også baseret på det sydvietnamesiske køkken og bærer særligt præg af street food og traditionelt mad. Vietnamesisk mad i syden er særligt kendt for at være et væld af smag. Det er sødt, surt og saltet, og der er altid mange friske urter!
Da jeg var lille, ville jeg så gerne spise det samme som danskerne. I ved, alle de der eksotiske retter som lasagne og spaghetti! Min mor blev altid mødt med et “Ej, skal vi nu have forårsruller igen?”. Og min far sagde, at en dag ville jeg drømme om at spise min mors forårsruller. Det kan jeg godt se, han fik ret i.
Så nu vil jeg omvende danskere til at spise det samme som vietnameserne!
Til dagligt bor jeg med min kloge ph.d.-mand, som fortæller mig, at man ikke spiser phở til morgenmad men havregrød og rugbrød. Vi har en 1-årig søn, som er i færd med at lære at spise fiskesauce og nudler. Han gør nemlig alt som sin mor. Sådan kan det jo ske for enhver, at barnets første ord blev et højt og tydeligt “SHIT”.
Velkommen til derhvorjegkommerfra.