Når vi rejser, er det vigtigt at forstå, at scams kan forekomme overalt, og Vietnam er ingen undtagelse. Det kan være frustrerende som dansker, at blive udsat for turistfælder eller scams i udlandet, men det er vigtigt at forstå de bredere årsager til, at de opstår. Fattigdom, manglende uddannelse og tilgængeligheden af lette penge kan være faktorer, der driver enkeltpersoner til at udnytte turister, særligt i turistområderne.
Her er nogle af de mest almindelige scams, som man som rejsende skal være opmærksom på i Vietnam:
Taxa scams:
Nogle taxachauffører forsøger at snyde turister ved at køre en længere rute eller påstår, at taxameteret er i stykker. Vælg pålidelige taxaselskaber som MaiLinh eller Vinasun. Vær obs på, at nogle selskaber kalder sig MaiLin eller Vinasunn for at forvirre og scamme turister, så læg mærke til, om det er det rigtige selskab, du vælger.
Hvis du er tvivl om prisen på turen, så bed taxachaufføren om en pris eller et estimat, inden du sætter dig ind. Hvis du bor på hotel eller Airbnb, så få værten til at bestille en taxa med en aftalt pris. Det er fx belejligt, hvis du skal på en længere tur eller skal køre til og fra lufthavnen.
Hvis du skal være i Vietnam i mere end 2 uger, vil jeg anbefale at skaffe et SIM-kort. Brug app’en Grab til at booke en taxa. Her vil du kunne vælge, hvor mange personer, bilen skal kunne rumme, og turens pris vil blive udregnet med det samme. Grab er desuden billigere, og man kan ofte spare det halve af prisen sammenlignet med et taxaselskab. Og et plus ved Grab er, at man også kan booke en scootertaxa eller bestille mad, ligesom Wolt herhjemme.
Overpriced Tours:
Nogle rejsebureauer kan opkræve for høje priser for ture og udflugter. Det er en god idé at undersøge priserne på forhånd og sammenligne flere forskellige muligheder, og hvis det er muligt, reservere ture gennem pålidelige kilder som hoteller eller anerkendte rejsebureauer.
Lommetyve:
Vær ekstra opmærksom på lommetyveri, når du befinder dig i store menneskemængder som markeder, natklubber eller turistattraktioner. Lommetyvene går efter synlige værdigenstande, så lad være med at flashe telefonen eller lægge den direkte på bordet. Hold dine værdigenstande tæt på dig, fx i en bæltetaske foran dig og vær opmærksom på dine omgivelser.
Håndtering af kontanter:
Medmindre du befinder dig i et supermarked, en fin restaurant eller i et shopping mall, så betaler man med kolde kontakter, og ofte kun pengesedler, da mønter næsten er værdiløse. Sørg for at få vekslet de store sedler til mindre sedler, så du har byttepenge. Nogle steder gadesælgere påstår, at de ikke har byttepenge, og man ender med at betale overpris, fordi de ikke kan give tilbage.
Vær desuden obs på, at sedlerne 500.000 VND og 20.000 VND ligner hinanden, så tjek ALTID at du ikke får en 20’er igen i stedet for en 500!
Manglende prisskiltning:
I mange turistområdet vil man opleve spisesteder uden priser. Det er simpelthen fordi, de finder på prisen as they go. Hvis der ikke er et menukort med priser, så spørg altid om prisen inden du bestiller. Det er hverken flovt eller ualmindeligt, og hvis prisen er for høj, så gå videre.
Vestlig pris vs. lokal pris:
Ved nogle turistattraktioner er det skiltet tydeligt: Der er en vestlig indgangspris og en lokal indgangspris. Den vestlige er sjovt nok dyrere, og som en vietnameser, der er født i Danmark, har det været en kamel for mig at sluge, at jeg ikke anses som en vietnameser. Nogle gange er den vestlige pris det dobbelte af den lokale pris, men set i det store billede, så er det sjældent mange danske kroner. Min pointe er, at man skal vælge sine kampe og vurdere, om det handler om princip eller pris.
Hvis du skal på markeder, kan du også forvente at betale overpris, medmindre du står klar til at forhandle. Her skal siges, at de lokale også selv prutter om prisen, når de går på markeder, så man skal ikke føles skam over det. Heller ikke når de reagerer dramatisk, fordi man skambyder. Det er en del af gamet. Selv orker jeg ikke at byde meget under prisen. Jeg slipper mine principper og vurderer ud fra, om jeg ville synes, det var en fair pris i Danmark. Og så har de penge, jeg har betalt overpris for mere værdi for dem, end de har for mig.
Jeg håber, I kan bruge min råd, og hvis I har nogle tilføjelser, så smid dem i kommentarerne herunder
