Det første jeg lærte at lave i køkkenet, var at koge ris. Jeg var 5 år.
Men der er nogle helt klare regler for ris-kogning!
Ris skal skylles, og de skal skylles til vandet er næsten klart. Og selvom vietnamesere ikke bruger måleenheder til særlig meget, så er der alligevel en tommelfingerregel. Eller faktisk kan vi kalde det en pegefingerregel. For der skal være vand over risene, der svarer til det yderste led af en pegefinger. Og husk nu: endelig ikke salt. Der er masser af smag i de retter, man serverer samen med risene, og den smag skal ikke forstyrres af saltede ris! Og så skal ris være luftige og let klistrede, for så kan man bedre samle ris op med spisepindene.
I Vietnam har man et udtryk ”Når du spiser frugt, så husk på hvem der har vandet træet”. Der ligger en proces bag alle afgrøder, og man skal være taknemlig for dyrkerens hårde arbejde. Derfor skulle vi altid spise vores ris op og aldrig efterlade et riskorn i skålen. Det ville være respektløst over for dyrkeren og risene. Da vi var helt små, fik jeg at vide, at alle de ris, der var tilbage i skålen, var alle de bumser, jeg ville få i hovedet. Man kan lige selv sortere i kvaliteten af vietnamesiske udsagn.
Min mor har lært mig at koge ris, da jeg var 5 år gammel. Jeg kan koge ris med lukkede øjne. Det eneste måleredskab jeg bruger er mine øjne og min pegefinger. Det giver mig de perfekte ris hver eneste gang. For at gøre den her opskrift helt nem, har jeg angivet de præcise forhold i opskriften. Kunsten er, at få luftige dampede jasminris. Korrekt dampede jasminris er klistrede - men ikke smattede. Bløde, men ikke overkogte. For at opnå den perfekte konsistens, består den første proces i at koge risene. Derefter fjernes gryden fra blusset, hvor risene damper færdigt.
Det lyder måske nørdet, men jeg tør faktisk godt love, at det her er den nemmeste opskrift på de helt perfekte jasminris!
Kogte ris spises som et hovedmåltid med en eller flere delretter. Det er et måltid, man spiser med familien, oftest siddende på gulvet. Du kan finde inspiration og opskrifter her.
I Vietnam hænger mad og kultur sammen. Mad er omdrejningspunktet for familien, arbejdslivet og sociale sammenkomster. Vi er en nation af foodies. Lige så engagerede som danskere kan tale om jul eller fodbold, lige så passionerede kan vietnamesere tale om mad.
Når jeg spørger mine onkler i Vietnam, hvor jeg kan købe de bedste mangoer, udvikler det sig hurtigt til en hed debat. De er aldrig enige, og det kommer desuden an på, om jeg vil have de sødeste og saftigste mangoer eller dem, hvor der er mest frugtkød. For slet ikke at tale om prisen, som er den afgørende faktor.
Mine forældre vejer og måler ikke af, og når jeg spørger min far om, hvor meget fiskesauce, der skal i en ret, svarer han: “Til det smager godt”. Og så er der ikke meget at arbejde med. Den dag mine forældre ikke længere er her, vil jeg gerne servere de samme måltider for mine børn og bevare alle vores fantastiske familieretter. Derfor begyndte jeg at være med i køkkenet og skrive retterne ned. Deres opskrifter skal bevares og deles. Alt andet ville være en skam.
Jeg glæder mig sådan til at følge med på din blog! Der er allerede røget en del ting på madplanen for den kommende tid med inspiration herfra.
Har du anbefalinger til hvilke jasminris jeg skal købe? Er dem fra Rema eksempelvis gode nok, eller bliver jeg gladere af at tage i et asiatisk supermarked? Og hvilke skal jeg i så fald vælge?
Velkommen til! Og genialt med madplan. Du kan trygt bruge jasminris fra Rema, dem køber jeg faktisk tit ☺️
Mega gode ris, sådan vil jeg lave dem fremover.
Er det meningen, de er kogt uden salt?
Hej Lene,
Vietnamesere koger ikke ris med salt, netop fordi der er så meget smag i tilbehøret 🙂
Kh Nina
Gælder pegefinger-led-reglen kun hvis man koger i gryde, eller kan jeg gøre det samme i min riskoger?
Fuldstændig det samme i en riskoger 🙂