Bánh Canh er en udon nudelsuppe, som er en populære spise i Vietnam. Cua betyder krabbe, og er bare en af ud mange variationer. Kan du ikke få fat i krabbe, så slip fantasien løs og smid okse, kylling, and eller tofu i. Min suppe laves på svinestegeben, men man kan fint erstatte med fx kylling.
Mine forældre hører til den første generation af vietnamesere i Danmark. Derfor var der mange essentielle ingredienser, de måtte undvære de første mange år. De var opsatte på, at vi skulle kende til vietnamesisk mad, så de gik i gang med at eksperimentere med, hvordan man lavede mange ting fra bunden. Forestil dig at komme til et land, der ikke havde pasta. Og selvom du aldrig har lavet pasta før, for det køber man jo bare, så skal dine børn smage pasta. Ingen google, ingen kogebøger. Bare trial and error.
Efter nogle forsøg i køkkenet formåede de at lave banh canh nudler. Tykke, lange nudler, som var lavet af mel og lidt tapiocamel for at give det lidt bid. I dag kan man heldigvis købe det hele. Det gør processen betydelig nemmere.
Ligesom pho, forårsruller og alle andre retter i Vietnam, så har de forskellige regioner deres egne versioner af Bánh Canh. I Saigon, hvor min familie er fra, er denne version med krabbe en populær street food ret. Jeg må ty mig til krabbekød på dåse, da det er nemmest at få fat i i Danmark. Og pludseligt giver det hele mening, for min søn skal også kende til vietnamesisk mad.
Har du ekstra stegeben, så server dem på en tallerken med lidt soya over. Brug spisepinde til at hapse kødet af benene og spis sammen med nudelsuppen.
Når jeg laver banh canh, foretrækker jeg at lave suppen aftenen før. Supper smager næsten altid bedst, når det har stået og trukket en hel nat. Så behøver jeg kun at tilberede fyldet og varme suppen op, når det skal serveres.
Jeg handler i Far East Trading eller i KFT Trading i Aarhus. Se min guide til hvor du kan købe asiatiske dagligvarer i Danmark.
I Vietnam hænger mad og kultur sammen. Mad er omdrejningspunktet for familien, arbejdslivet og sociale sammenkomster. Vi er en nation af foodies. Lige så engagerede som danskere kan tale om jul eller fodbold, lige så passionerede kan vietnamesere tale om mad.
Når jeg spørger mine onkler i Vietnam, hvor jeg kan købe de bedste mangoer, udvikler det sig hurtigt til en hed debat. De er aldrig enige, og det kommer desuden an på, om jeg vil have de sødeste og saftigste mangoer eller dem, hvor der er mest frugtkød. For slet ikke at tale om prisen, som er den afgørende faktor.
Mine forældre vejer og måler ikke af, og når jeg spørger min far om, hvor meget fiskesauce, der skal i en ret, svarer han: “Til det smager godt”. Og så er der ikke meget at arbejde med. Den dag mine forældre ikke længere er her, vil jeg gerne servere de samme måltider for mine børn og bevare alle vores fantastiske familieretter. Derfor begyndte jeg at være med i køkkenet og skrive retterne ned. Deres opskrifter skal bevares og deles. Alt andet ville være en skam.
Første hold kogevand, kasserer du det, eller genbruges vandet skummet?
Første hold kasseres. Det trin er udelukke de for at rense benene. 2. hold er selve suppen 🙂