Klisterris (Xôi), bønner med kokosmælk (Chè), bubble tea. Lyder det altsammen super sært?
Vietnamesiske desserter er en kæmpe kontrast til det, vi kender som dessert herhjemme. De fleste vietnamesere ejer ikke en ovn, og derfor har vores kære klassiske ovnbagte kager ikke fundet indfundet sig i det vietnamesiske køkken.
Da jeg var barn, kunne jeg ikke lide vietnamesisk desserter. Jeg ville langt hellere have en chokoladekage, ligesom de andre danskere. Men jo ældre jeg er blevet, er jeg blevet gladere for vores desserter.
Især pga den lette og friske smag, som går i spil med vietnamesisk mad. Der ligger en brownie nogle gange lidt tungt, efter man har spist Phở.
Klisterris ellerXôi er en type ris, som er ekstra klistret.Xôi findes som en saltet variant og en sød variant. Og inden for begge varianter findes der et væld af retter. Denne opskrift med mango er oprindeligt fra Thailand, men Vietnam er med årene blevet influeret af mange lande.
Sticky Rice med Mango spises med klisterris, en sød kokosmælkssauce og en meget moden mango. Det er en typisk street food spise, som smager frisk, sød, cremet og lidt saltet. Det er en simpel dessert, som smager af alle de gode ting!
Jeg handler i Far East Trading eller i KFT Trading i Aarhus. Se min guide til hvor du kan købe asiatiske dagligvarer i Danmark.
I Vietnam hænger mad og kultur sammen. Mad er omdrejningspunktet for familien, arbejdslivet og sociale sammenkomster. Vi er en nation af foodies. Lige så engagerede som danskere kan tale om jul eller fodbold, lige så passionerede kan vietnamesere tale om mad.
Når jeg spørger mine onkler i Vietnam, hvor jeg kan købe de bedste mangoer, udvikler det sig hurtigt til en hed debat. De er aldrig enige, og det kommer desuden an på, om jeg vil have de sødeste og saftigste mangoer eller dem, hvor der er mest frugtkød. For slet ikke at tale om prisen, som er den afgørende faktor.
Mine forældre vejer og måler ikke af, og når jeg spørger min far om, hvor meget fiskesauce, der skal i en ret, svarer han: “Til det smager godt”. Og så er der ikke meget at arbejde med. Den dag mine forældre ikke længere er her, vil jeg gerne servere de samme måltider for mine børn og bevare alle vores fantastiske familieretter. Derfor begyndte jeg at være med i køkkenet og skrive retterne ned. Deres opskrifter skal bevares og deles. Alt andet ville være en skam.