Thịt Rang Sả Ớt, direkte oversættelse: svinekød stegt med citrongræs og chili, er en af de mest populære grillretter i Vietnam. Citrongræs, hvidløg og chili går hånd i hånd. Det er en gylden regel.
Duften af svinekød med citrongræs grillet over kul, er en af de mest genkendelige dufte for mig. Den tager mig tilbage til Vietnams snævre sidegader, som er fyldt med street kitchens. Thịt Rang Sả Ớt spises med ris, som en Family Style ret eller til risnudler eller banh mi.
Hvis jeg skulle beskrive duften af Vietnam, ville jeg faktisk nævne citrongræs. Og duften af grill. Og scooter-os og kloak. Men når man elsker noget så højt, som jeg elsker Vietnam, så ser man ikke det dårlige. Det er hengivenhed og beundring på et højt plan!
Da jeg under mit sabbatår boede et halvt år i Vietnam, boede vi i et expat-område i Vietnam. Distrikt 7 er en god blanding af Vietnam, Korea, Japan og det hjemlige Vesten. Mange ville stille spørgsmål ved, hvorfor jeg rejste til Vietnam for at bo som en vestlig. Mind you, har jeg oplevet rigeligt af the old school Vietnam til at vide, hvordan det er. Derfor foretrækker jeg at bo bekvemt, når jeg er i Vietnam. Det er lige så meget ”det rigtige Vietnam”, da landet netop er i udvikling og moderniseringen er i fuld flor. Jeg kalder det the new school Vietnam.
Da Distrikt 7 er en forholdsvis ny bydel, findes de små gyder og sideveje ikke. Ej heller street kitchens. Når man trådte ned fra vores lejlighed på 11. sal, kom man ned til en privat gade.
I stueetagen til alle lejligheder var der butikker, supermarkeder og cafeer. Ingen scootere og larm. De perfekte buske og blomster blev vandet og plejet hver dag af damerne med rishatte og lange handsker, som skulle beskytte dem mod at blive solbrun. Ren idyl midt i det kaotiske Saigon. Jeg elsker nemlig kontraster, og for at kunne trives i kaos, skal jeg også have ro. Men helst fordelt på 90/10.
Det ville jo ikke være Vietnam, hvis der ikke var en outlaw et sted. Selvom street kitchen var forbudte på beboernes område, stødte jeg alligevel på en dame, der stod i en afkrog i baghaven en dag. Det er nemlig sjældent man møder en vietnameser, som følger reglerne. Hver dag mellem kl 10-12 solgte hun frokostris til dem, som arbejdede i butikkerne, kontormedarbejderne, gartnerne og skraldemændene. Disse frokoststeder hedder Com Binh Dan, ”de almindeliges ris”. Ris med en masse forskellige retter ala Family Style. Et klassisk frokostmåltid for arbejderklassen.
Kun få af beboerne kendte til stedet. Jeg blev hurtigt en fast kunde hos frokostdamen. Jeg kaldte hende Chị, min storesøster. Hun kaldte mig Cưng, som betyder skat. Jeg havde efterhånden smagt hele hendes menu, som skiftede dagligt. Chị lavede den bedste Thịt Rang Sả Ớt. Sukkeret fra marinaden gjorde, at svinekødet blev lettere karamelliseret. Grillet til perfektion, med den der genkendelige smag på kød grillet på kul.
Hver sommer jeg er tilbage i Saigon, sørger jeg for at kigge forbi hende. Hun kan stadig huske mig og min ordre. Jeg skænker hende altid en tanke, når jeg spiser ris med svinekød med citrongræs og chili.
Brug ikke tørrede citrongræs fra krydderihylden i supermarkedet. Det giver ingen smag. De større supermarkeder som Bilka og Føtex plejer at have friske stilke på køl. Har du mulighed for det, vil jeg dog anbefale at lægge et besøg hos en asiatisk butik, da der er mere smag i disse.
Jeg køber selv forblendet citrongræs på frost, så jeg er fri for snittearbejdet. Det står på frost i asiatiske forretninger. Jeg lader pakken tø halvt op, inden jeg brækker det i mindre tern og fryser ned igen. Så er det nemmere at dosere, når jeg skal bruge det.
Det forhandles bl.a. her:
Jeg handler i Far East Trading eller i KFT Trading i Aarhus. Se min guide til hvor du kan købe asiatiske dagligvarer i Danmark.
I Vietnam hænger mad og kultur sammen. Mad er omdrejningspunktet for familien, arbejdslivet og sociale sammenkomster. Vi er en nation af foodies. Lige så engagerede som danskere kan tale om jul eller fodbold, lige så passionerede kan vietnamesere tale om mad.
Når jeg spørger mine onkler i Vietnam, hvor jeg kan købe de bedste mangoer, udvikler det sig hurtigt til en hed debat. De er aldrig enige, og det kommer desuden an på, om jeg vil have de sødeste og saftigste mangoer eller dem, hvor der er mest frugtkød. For slet ikke at tale om prisen, som er den afgørende faktor.
Mine forældre vejer og måler ikke af, og når jeg spørger min far om, hvor meget fiskesauce, der skal i en ret, svarer han: “Til det smager godt”. Og så er der ikke meget at arbejde med. Den dag mine forældre ikke længere er her, vil jeg gerne servere de samme måltider for mine børn og bevare alle vores fantastiske familieretter. Derfor begyndte jeg at være med i køkkenet og skrive retterne ned. Deres opskrifter skal bevares og deles. Alt andet ville være en skam.
LOVE THIS! 😍😍😍