Syltede Blomkål

Syltede blomkål – den perfekte side dish til ris og family-style måltider

Hvis du elsker at samle familien om et lækkert måltid med ris og forskellige småretter, så er syltede blomkål et must! Den friske syrlighed balancerer perfekt med salte umamiretter og giver et dejligt sprødt modspil til fedme og sødme.

Jeg elsker at servere det til Mors Karamelliserede Svinekød eller Mors Ingefær Kylling eller andre smagfulde retter, hvor syrligheden virkelig løfter hele måltidet. Det er nemt at lave, holder sig frisk i en uge, og du vil takke dig selv for at have et glas stående i køleskabet!

 

Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser
  

  • 200 g sukker
  • 400 ml eddike almindelig lagereddike
  • 500 ml vand
  • 1 tsk salt
  • 1 blomkål ca. 600-700 g
  • 200 g gulerødder
Udskriv

Sådan gør du
 

  • Kog sukker, eddike, vand og salt op, indtil sukkeret er opløst. Lad lagen køle helt af.
  • Skær blomkålen i mundrette buketter.
  • Skræl gulerødderne og skær dem i tynde, skrå skiver.
  • Placer blomkål og gulerødder i et rent patentglas.
  • Hæld den afkølede lage over, så grøntsagerne er helt dækket.
  • Opbevar glasset på køl i mindst 24 timer før servering.

Noter

Holdbarhed
De syltede blomkål kan holde sig i op til 7 dage på køl.

Tip

Syltede blomkål passer perfekt til risretter og family-style måltider med smagfulde, salte retter som Mors Karamelliserede Svinekød og Mors Ingefær Kylling.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken eddike skal jeg bruge?
Jeg bruger helt almindelig lagereddike.

Kan jeg tilsætte krydderier?
Ja! Hvis du vil give lagen mere smag, kan du tilsætte fx laurbærblade, peberkorn eller chili.

Hvor længe skal blomkålen trække?
Den smager bedst efter 24 timer, men kan spises allerede efter et par timer, hvis du er utålmodig.

Kan jeg bruge andre grøntsager?
Absolut! Prøv fx at tilsætte radiser, rødløg eller kinaradiser for variation.

Kan de syltes uden sukker?
Sukkeret balancerer syren fra eddiken og fremhæver smagen, men du kan reducere mængden, hvis du ønsker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

I Vietnam hænger mad og kultur sammen. Mad er omdrejningspunktet for familien, arbejdslivet og sociale sammenkomster. Vi er en nation af foodies. Lige så engagerede som danskere kan tale om jul eller fodbold, lige så passionerede kan vietnamesere tale om mad. 

Når jeg spørger mine onkler i Vietnam, hvor jeg kan købe de bedste mangoer, udvikler det sig hurtigt til en hed debat. De er aldrig enige, og det kommer desuden an på, om jeg vil have de sødeste og saftigste mangoer eller dem, hvor der er mest frugtkød. For slet ikke at tale om prisen, som er den afgørende faktor. 

Mine forældre vejer og måler ikke af, og når jeg spørger min far om, hvor meget fiskesauce, der skal i en ret, svarer han: “Til det smager godt”. Og så er der ikke meget at arbejde med. Den dag mine forældre ikke længere er her, vil jeg gerne servere de samme måltider for mine børn og bevare alle vores fantastiske familieretter. Derfor begyndte jeg at være med i køkkenet og skrive retterne ned. Deres opskrifter skal bevares og deles. Alt andet ville være en skam.

Nyhedsbrev

Få besked direkte i indbakken, når jeg laver nye opskrifter og guides.

Ingen spam. Lover!

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram